Hankook Ventus K110:
Klarer sig fornemt i dæktest
Stjæler overskrifterne
Er du på udkik efter et super UHP-sommerdæk, så er Hankooks nyudviklede Ventus K110 et oplagt valg. Dækket er nemlig med helt fremme i flere dæktests. Ventus K110 er således testvinder i en stor sommerdæktest i Tysklands største automagasin ”Auto Bild”. Hos ”Auto Bild Sportscars” opnår Ventus K110 prædikatet ”fremragende”, og Auto Zeitung betegner dækket som ”meget anbefalelsesværdigt”.
Et nærmere blik på Auto Bilds test af 15 sommerdæk og to helårsdæk i ”autobild.dk” viser tydeligt, hvor suverænt og bredt Ventus K110 markerer sig. Med den samlede bedømmelse ”fremragende” er Hankook testvinder, og dækket roses for harmoniske og sikre køreegenskaber, god styrepræcision under alle vejforhold, korte bremselængder på våd og tør vej samt lavt støjniveau.
Ud over at toppe den samlede test vinder Ventus K110 også én af testens ti discipliner (bremsetest i vådt føre) og markerer sig yderligere med blandt andet to andenpladser (”bremsetest i tørt føre” og ”vejstøj i tørt føre”).
Kvalitet fra én af de største dækproducenter
- Vi er stolte over at have et dæk, der i den grad har stjålet overskifterne, med i vores sommerprogram. Dækkets placering i testene understreger endnu engang Hankooks evne til at rulle nye og førende produkter fra laboratoriet og ud på landevejen, og Hankook er nu verdens syvende største dækproducent, siger salgskoordinator Martin Jensen fra den danske Hankook-importør, Nordisk Dæk Import.

