Regler for anvendelse af pigdæk, vinterdæk og snekæder, 2007/08:
Danmark
Pigdæk: Tilladt i perioden 01.11. – 15.04. Skal monteres på alle fire hjul.
Vinterdæk: Det er tilladt, at anvende vinterdæk i hastighedskategori Q (max 160 km/t). Ved montering af vinterdæk kræves der fire vinterdæk på personbiler og varebiler op til 3 tons totalvægt. Mindst 1,6 mm dækmønster.
Snekæder: Kan benyttes under forudsætning af, at de ikke ødelægger vejene.
Norge
Pigdæk: Tilladt i perioden 01.11. – første mandag efter påske. Nordnorge dog 16.10. – 30.04. Skal monteres på alle fire hjul. Kørselsafgift i Trondheim, Oslo og Bergen, 30 nkr. pr. dag.
Vinterdæk: Der skal være mindst 3 mm dækmønster. Der kræves vinterdæk, når vejret tilsiger det.
Snekæder: Den enkelte bilist skal sikre sig, at bilen kan køre i vintervejr. Det er et indirekte krav om, at personbilen skal medbringe et sæt snekæder ved kørsel i vintervejr.
NB: køretøjer med en totalvægt på over 3500 kg, skal i perioden 1. 11. til første mandag efter 2. påskedag medbringe snekæder, det er et lovkrav. En motorvogn skal medbringe mindst 3 kæder, hvoraf de to er tilpasset drivhjul og et til forhjul. Til motorvogn med anhænger skal der være mindst 7 snekæder, når der er tvillinghjul på drivhjulene, og ved enkeltmontering 5 snekæder.
Sverige
Pigdæk: Tilladt i perioden 01.10. – 30.04. Skal monteres på alle fire hjul.
Vinterdæk: Det er påbudt (for svenskere), at anvende vinterdæk i perioden 01.12. – 31.03., når vejret tilsiger det. Der skal være mindst 3 mm mønster på både vinter- og sommerdæk i nævnte periode.
Snekæder: Kan benyttes under forudsætning af, at de ikke ødelægger vejene.
Finland
Pigdæk: Tilladt i perioden 01.11 – første mandag efter påske. Perioden kan afvige alt efter vejret. Skal monteres på alle fire hjul.Vinterdæk: Det er påbudt, at anvende vinterdæk i perioden 01.12 – 01.03. Der skal være mindst 3 mm dækmønster for PV-dæk og 1,6 mm for LV.
Snekæder: Kan benyttes under forudsætning af, at de ikke ødelægger vejene.
Frankrig
Pigdæk: Tilladt fra lørdagen inden 01.11 til sidste søndag i marts. Max hastighed 90 km/t. Der skal klistres et pigdæksymbol bag på bilen. Pigdæk skal monteres på alle fire hjul.Vinterdæk: Ingen særlige krav.
Snekæder: Kan anvendes når vejen er dækket med sne og is. Kan være påbudt ved skiltning. Det er et krav, at køretøjet kan køre og bremse ved egen kraft.
Italien
Pigdæk: Tilladt i perioden 15.11 – 15.03. Max hastighed på motorvej 120 km/t og landevej 90 km/t. Skal monteres på alle fire hjul.Vinterdæk: Vinterdæk og snekæder er påbudt i Val d’Aosta 15.10 – 30.04. Perioden kan forlænges, når vejret tilsiger det.
Snekæder: Kan være påbudt ved skiltning.
Luxemburg
Pigdæk: Tilladt i perioden 1.12. til 31.03. Perioden kan forlænges om nødvendigt. Alle fire hjul skal monteres med pigdæk.
Vinterdæk: Inge særlige krav.
Polen
Pigdæk: Ikke tilladt.
Vinterdæk: Ingen særlige krav.
Snekæder: Tilladt når vejen er dækket af is eller sne. Kan være påbudt ved skiltning.
Tjekkiet
Pigdæk: Tilladt i perioden: 15.11. til 31.03. Alle fire hjul skal monteres med pigdæk.
Vinterdæk: Ingen særlige krav.
Snekæder: Kan være påbudt ved skiltning.
Tyskland
Pigdæk: Ikke Tilladt.
Vinterdæk: Køretøjet skal være tilpasset vejrforholdene, herunder hører en til forholdene egnet dækmontering, vintervejr=vinterdæk. Det gælder også for udenlandske biler. Ved kørsel med vinterdæk, som har en lavere hastighedskode en den der svarer til bilens tophastighed, skal der anbringes en mærkat, som angiver dækkenes max hastighed, i førerens synsfelt. Mindst 1,6 mm dækmønster.
Snekæder: Tilladt når vejen er snedækket, dog max 50 km/t.
Schweiz
Pigdæk: Tilladt i perioden 01.11. – 30.04., dog ikke på motor- og motortrafikveje, undtagen A13 San Bernadino tunnelen og A2 St. Gotthard tunnelen. Max 80 km/t og mærkat med pigdæk symbol skal klistres bag på bilen. Skal monteres på alle fire hjul.
Vinterdæk: Mindst 1,6 mm dækmønster.
Snekæder: Anvendelse af snekæder kan være påbudt ved skiltning.
Østrig
Pigdæk: Tilladt fra 15.11. – til første mandag efter påske, perioden kan forlænges, hvis vejret tilsiger det. Max 100 km/t på motorvej og max 80 km/t på landevej. Skal monteres på alle fire hjul.
Vinterdæk: Der kræves mindst 4 mm dækmønster på særlige vejstrækninger og når det er vintervejr. Der er krav om vinterdæk på busser og lastbiler i perioden 15.11.2006 til 15.03.2007
Snekæder: Kan anvendes når vejen er dækket af sne eller is. Kan være påbudt ved skiltning. I perioden 15.11.-15.3. skal busser og lastbiler medbringe mindst 2 snekæder til trækhjul.
Kilde: Rådet for større dæksikkerhed

