Tre gange stort S:
Service, Service og atter Service!
Service, Service og atter Service!
Vognmand Per Olesen, Uge ved Tinglev, tøver ikke et sekund, når han skal forklare, hvorfor han køber sine dæk hos Super Dæk Service i Padborg.
- Det drejer sig om de tre s'er: Service, service og service. Kemien med SDS Padborg er i orden, siger Per Olesen, som har handlet med Super Dæk Service, siden han i 1995 etablerede sin vognmandsvirksomhed. Sammen med hustruen Christa, lagde Per ud med én bil, og i begyndelsen kørte parret altid sammen, hvilket der i øvrigt blev skrevet en artikel om i Familie Journalen! I dag driver parret to firmaer. Nemlig P. O. Transport i Tyskland og moderfirmaet Vognmand Per Olesen med domicil i Uge ved Tinglev - men med kontorfællesskab med vognmandskollegaen Børge Ernø i Toftlund.
Per Olesen har 11 biler fordelt i de to selskaber. Bilerne kører med stykgods - blandt andet møbler - til Sydeuropa samt Norge og Sverige. Mens Per sørger for kontakten til kunderne, så sørger Super Dæk Service for kontakt mellem dæk og vejbane.
Personlige relationer
- Da vi startede, kendte jeg allerede Freddy Petersen, der er afdelingslederen hos SDS Padborg, rigtig godt, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville handle hos ham, siger Per Olesen. Vi har ikke noget værksted, så alt dæk-arbejdet klares i Padborg, hvor vi har vores eget dæklager hos Super Dæk Service, og vi får dækkene til den rigtige pris. I øvrigt er det ikke afgørende, om et dæk koster 100 kroner mere eller mindre. Det, der betyder noget, er, at det er et godt produkt, og at man får en god service. Hvilket blandt andet vil sige, at vi kan komme til på værkstedet med minutters varsel. Vi kender folkene på værkstedet, og de ved, hvad vi kører på. Super Dæk Service og NDI er landsdækkende, og det har også stor betydning, når vi skal serviceres ude i landet. Forleden skulle én af bilerne, der var i Kolding-området og ikke kunne nå Padborg, omgående have skiftet et trækdæk. Der blev der sendt bud til NDI i Brørup, som med det samme leverede det rigtige dæk, så vi kunne komme videre, fortæller Per Olesen. Hans biler kører især på Toyo (fordæk) og Riken (trækdæk) samt med Continental på mega-trailer-hjul. Per Olesen sværger til grovmønstrede dæk, som kan gribe godt fast i det dårlige føre, der ofte er om vinteren i Schweiz og Østrig. Han sørger for at få skiftet dæk sidst på mmeren, så der altid er godt med mønster til at køre vinteren i møde med. - Vi bruger normalt ikke banedæk, men i vinter prøvede vi det nye, grovmønstrede Kraiburg Plus fra Euroband i Brørup som vinterdæk under kørsel i Norge. Og jeg skal lige hilse og sige, at de banedæk bare virker, siger Per Olesen

